21. januar 2021
Musikfestivalen Honky Tonk, der siden 2009 har leveret en bred vifte af musikoplevelser den første lørdag i september, overtages af foreningen Musik og Kultur i Odsherred, i daglig tale MOKIO.
Honky Tonk blev startet op af VisitOdsherred i sin tid.Siden da har turistorganisationen været projektholder på initiativet.
”Vi overtog Honky Tonk, da VisitOdsherred ved indgangen af 2020 fusionerede ind i Destination Sjælland. Vi havde glædet os til at rulle 2020-versionen ud, men det satte Covid-19 som bekendt en stopper for,” udtaler Jens Müller, direktør i Destination Sjælland og fortsætter:
”Henover sommeren havde jeg en rigtig god dialog med Anders Munch, initiativtager til MOKIO, om de mange udviklingsmuligheder, der ligger i Honky Tonk-konceptet. Derfor er jeg rigtig glad for, at Anders, der jo selv skulle have spillet på Honky Tonk i 2020, kaster al sin ekspertise ind i projektet og således også overtager konceptet.”
Da Anders Munch i starten af 2020 fik alle sine egne engagementer aflyst for resten af året, kastede han og en lille håndfuld lokale ildsjæle sig over at skabe liv i Helenehaven ved Højby. De stiftede MOKIO, og det blev til 14 fantastiske og helt Covid-19 sikre koncerter hen over sommeren. Programmet for 2021 er ikke mindre ambitiøst med 6 planlagte dobbeltkoncerter plus det løse.
”Vi er rigtig stolte over det program, vi har skruet sammen for 2021, men vi føler, at vi har båndbredde til mere. Derfor er vi rigtig glade for at skulle drive Honky Tonk videre, og vi har allerede flere skaleringsidéer i støbeskeen” udtaler Anders Munch, formand for MOKIO.
”Vi vil rigtig gerne brede Honky Tonk ud til flere og lave pop-up Honky Tonk rundt flere steder, et Honky Tonk for børn og meget mere. Idéer går vi ikke ned på, og vi glæder os til at sætte vores netværk i spil,” slutter Anders Munch.
Destination Sjælland slipper dog ikke Honky Tonk helt.
”De events som MOKIO laver i Odsherred, vil naturligvis stadig være en del af vores markedsføring. Det er vores håb, at vi kan inspirere MOKIO til at lave Honky Tonk-aktiviteter andre steder i Destination Sjælland,” runder Jens Müller fra Destination Sjælland af.
For yderligere information, kontakt. Anders Munch, 2020 0171 eller Jens Müller, 2819 9011.
6 dobbelt lørdags koncerter
26.juni 2021 - Babara Moleko - trio & Sanne Salomonsen - Kvartet
17.juli 2021 - Back In Black & Kommer snart
24.juli 2021 - Sko / Torp & Halberg Friends
31.juli 2021 - Anika Aakjær & Steen Jørgensen - Duo
7.august 2021 - Marie Key & Tim Christensen - Solo
14.august 2021 - Kommer snart
Læs mere under KONCERTER
Det er lykkes at få Poul Krebs til at komme til Højby og give koncert i Borren - Højby Kultur- og Idrætscenter fredag den 19. februar 2021.
Som opvarmning har vi vores lokale Karin Eurén.
VIGTIGT
Der er KUN 225 billetter til salg grundet Covid19, så her gælder "først til mølle" princippet.
Læs mere under KONCERTER
Hvad sker der så i Helenehaven sommeren 2021?
Vi afholder 6 dobbelt koncerter i Helenehaven i 2021 og inden længe præsenterer vi vores program.
Men sommeren 2021 bliver i lørdagens tegn, så sæt allerede nu et STORT X i din kalender på følgende dage
26.juni 2021 - Babara Moleko - trio & Sanne Salomonsen - Kvartet
17.juli 2021 - Kommer snart
24.juli 2021 - Sko / Torp & Halberg Friends
31.juli 2021 - Anika Aakjær & Steen Jørgensen - Duo
7.august 2021 - Marie Key & Tim Christensen - Solo
14.august 2021 - Kommer snart
Kl. 18.00 åbner Helenehaven
Kl. 19.00 første Koncert
Kl. 20.15 pause en times tid, hvor der er sceneskift
Kl. 21.15 anden koncert
Kl. 22.30 slutter koncerten
Kl. 23.00 lukker Helenehaven
Vi sætter KUN 1000 partout billetter til salg. Din Partout billet kommer således til at gælder for alle 12 koncerter – Du kan læse alt om Partout billetten her længer nede på siden eller under Billetter KLIK HER
Derudover kan du forvente og stole på, at vi vil overholde alle Corona og Covid19 restriktioner, så du kan få en god oplevelse i Helenehaven i sommeren 2021
Du kan købe mad og drikke i Helenehaven til fornuftige priser. Maden du kommer til, at kan købe i Helenehaven er alt sammen fra vores lokale leverandører og madsteder i Odsherred.
Drikkevarer du kommer til, at kunne købe er blandt andet Tuborg Fadøl, Tuborg Classic Fadøl, Alkoholfri øl, forskellige sodavand og Sommersby.
NYT NYT. Næste år laver vi en rigtig vin bar og efter mange forespørgsler laver vi også en Gin bar, så du kan få dig en lækker drink i gode venners lag og ikke mindst godt musik.
Du kan også finde os på Facebook hvor vi, som her på hjemmesiden, løbende opdatere de kunstnere og musikere der kommer og besøger os i Helenehaven sommeren 2021
En Partout billet gælder til alle koncerterne (datoer), som er nævnt på billetten. Du bruger den samme billet hver gang. Ligesom en sæsonbillet. Partoutkortet købes via nettet og tilsendes via en mail. Du vælger selv, om du printer billetterne ud eller blot viser dem via din telefon. Det vigtigste er selve stregkoden, som scannes ved indgangen. Partout billetten er ikke personlig. Du må gerne dele den med en anden, så du tager til nogle af koncerterne og din ven tager til de andre. Men pas på: To personer kan ikke benytte det samme partoutkort samtidig. Kun den første der fremviser Partout billetten ved en koncert, bliver lukket ind.